Charlie
("Hej, jeg hedder Charlie. Hvem er du?")
Charlie er født d. 9/3 2009 og er fra Jonas Sander.
Han er en totalt skøn dreng som jeg købte d. 26/12 2009, af et ungt par i Helsingør der kun havde haft ham i 3 uger. Jeg tror ikke de har været klar over hvad de gik ind til da de købte en viril han. Nu bor han her og han flytter aldrig herfra. Han er den gladeste mildeste og skønneste dreng og jeg forstår ikke at de kunne gå af med ham. Ifølge dem skulle han være bidende og urenlig. Han har 2 gange prøvet at nappe mig hvilket foregik i et stille og roligt tempo og efter at have fået en smule ballade over det, så har han ikke gjort det siden. Urenlig? Nej, ikke Charlie. Han er bare en viril han. Tal lige om et dyr der er blevet misforstået. :-/
Charlie synes ikke det er lige sjovt at være i bur så her er lidt billeder af den skønne men skøre dreng, hvor han prøver at overbevise mig om at lukke ham ud istedet for at blitze ham i hovedet. ;-)
Da det ikke hjalp at se sød og bedende ud og han heller ikke kunne mase sig igennem tremmerne, gik han over til hårdere metoder:
Yep, du ser rigtigt. Han har åbenbart knækket den ene hjørnetand hvilket den tidligere ejer ikke troede var noget problem og derfor ikke fortalte mig. Han har heller ikke været til dyrlæge med det så det skal han snart, så jeg kan finde ud af om der skal gøres noget ved tanden eller ej. Han skal iøvrigt også vaccineres for det er han (selvfølgelig) heller ikke blevet. :-(
Opdate: Min dyrlæge så ingen grund til at gøre noget ved tanden da den ikke generede ham.